Hvilke ingredienser er der i dine produkter? Og hvorfor?
by Men’s Room har mange års erfaring med hudpleje til mænd, og vi har en specialviden om, hvilke
ingredienser, der passer til mænds hud. Det kan være svært at navigere rundt i ingredienserne på bagsiden af flasken, men vi giver dig her overblik over de komponenter, der giver din hud den næring og pleje, den har brug for.
Indhold, der kan skjules
Hvorfor bruger man A-vitamin i hudpleje?
A-vitamin er en antioxidant, der i huden omdannes til A-vitaminsyre, som hjælper til den bedst mulige aldring samt opheling og genopbygning af huden og dens barrierefunktion. Det er et cellesignalstof (el. cosmeceutical), der forbedrer hudens egen funktion, eksfolierer huden sammen med frugtsyre og mælkesyre og fjerner tilstopninger og afstødte, døde hudceller.
A-vitamin modvirker rynker, akne og uren hud og hjælper til en pæn ardannelse efter sår el.lign. Derudover virker A-vitamin mod oxidering og dermed naturligt konserverende.
Har man voldsom akne kan man få medicin med ren A-vitaminsyre. Det er en behandling med store bivirkninger, men som kan være nødvendig ved hudsygdom.
A-vitamin kan i visse former (Retinol) irritere huden og vil kræve tilvænning. by Men’s Room anvender den mildeste form af A-vitamin i vores produkter, da mænds hud er mere såret og skal styrkes langsomt uden irritanter, f.eks. er A-vitamin-ester i hudpleje er en rigtig god og sikker ingrediens.
Navn på ingrediensliste: Retinyl Palmitate (de stærkere er Retinol og Retinolsyre)
Produkteksempler: Control Serum, Repair Oil, Defence Cream.
Hvorfor bruger man niacinamid, B3-vitamin, i hudpleje?
B-vitamin, især B3, bidrager til hudcellernes sundhed. Niacinamid er hudens superhelt, der er effektiv mod rosacea, rynker, akne, ar, tørre områder, kløe, eksem og rødme. Det er den vigtigste ingrediens ved pigmentforskelle i huden, da den virker mod akne og kan reducere en overproduktion af sebum, hudens talg.
Studier fra National Taiwan University viste, at niacinamid B3 sammen med antioxidanter gav en tydeligt jævnere pigmentering, signifikant rynkereduktion, mindre synlige porer, mindre hudrødme og øget fugtniveau.
Navn på ingrediensliste: Niacinamide.
Produkteksempel: Defence Cream, Shave Cleanser
Hvorfor bruger man C-vitamin i hudpleje?
C-vitamin er en anden af hudens helte; en antioxidant, der stimulerer kollagensyntesen og dermed virker mod rynker og ardannelse. Det virker antiinflammatorisk, er god til stresset, rødmende hud, øger effekten af din solcreme og virker endnu bedre sammen med A-vitamin, B3-vitamin og grøn te.
Synergieffekt i hudpleje er væsentligt, og C-vitamin er svært at stabilisere. Derfor skal du
være opmærksom på, at der kan være stor forskel på effekten af produkter. Hvis dit produkt er brunligt, er vitaminet oxideret og derfor uden effekt.
I by Men’s Rooms produkter er C-vitamin kun anvendt i stabile opskrifter.
Navn på ingrediensliste: Ascorbyl Palmitate/ Ascorbic Acid.
Produkteksempel: Defence Cream og Control Serum
Hvorfor bruger man E-vitamin i hudpleje?
E-vitamin (tocopherol/tocopheryl) fugter huden, øger opheling, forbedrer virkning af vitamin A og C og modvirker rynker, ardannelse og solskader. Det har også effekt som en antioxidant mod frie radikaler og mindsker behovet for at anvende store mængder
konserveringsmidler. Derudover absorberer E-vitamin UV-lys og styrker hudens naturlige barriere.
E-vitamin findes i mange madvarer, f.eks. nøder og hvedekim, og det er essentielt, hvis huden skal have optimal funktion.
Navn på ingrediensliste: Tocopherol/tocopheryl acetate.
Produkteksempler: Control Serum og Repair Oil
Hvorfor bruger man lacticacid, AHA og frugtsyre i hudpleje?
Lactic acid er mælkesyre og er en af de frugtsyrer, der ophøjer din hudpleje til et professionelt niveau. I små mængder virker frugtsyre fugtende, mens det ved højere mængder og med lavere pH-værdi virker det eksfolierende.
Mælkesyre er et cellesignalstof (el. cosmeceutical), der får din egen hud til at fungere bedre
og mere jævnt. Det virker som transportsystem for andre ingredienser i hudplejeproduktet, der dermed penetrerer huden bedre. Det er den eneste frugtsyre, som dæmper og beroliger væv, og det er med til at øge ens tolerance for påvirkninger indefra (hormoner, stress, vira) og udefra (vind, vejr, barbering, sollys, vejrskift, produkter).
Andre frugtsyrer virker som irritant, men det har desværre bivirkninger. Lactic acid er særligt velegnet til mænds hudpleje og virker som intens fugtbinder i huden, så man efterfølgende kan anvende en lettere creme som beskyttelse. På den måde er mælkesyre ideel for mennesker, der ikke bryder sig om at føle sig fedtet i huden og ikke så godt kan lide creme.
Mælkesyren øger hudens produktion af kollagen, elastin, og hyaleronsyre. Det er hudplejens bedste våben (i synergi med udvalgte antioxidanter, bl.a. vitaminer) mod rynker, akne,
hudorme, tørhed, kløe, irritation, inflammation, overproduktion af talg, pigmentpletter og ar.
Mælkesyre er hudgenkendeligt og findes i kroppen, og stort set alle mennesker over pubertetsindtræden til sidste åndedrag vil have gavn af mælkesyreserum i sin hudpleje. Hvis det prikker lidt i starten, vil det efter tilvænning berolige en oprørt hud (følg altid givne instruktioner nøje).
Navn på ingrediensliste: Lactic Acid.
Produkteksempler: Control Serum og Defence Cream
Hvorfor bruger man havtorn i hudpleje?
Havtorn, helst økologisk, er en stærk antioxidant, der bedrer hudens elasticitet og virker
ophelende, antiinflammatorisk og dulmende. Det bliver kaldt en ”superfrugt” pga. det høje indhold af vitaminer og næringsstoffer, som er meget velbevaret i olien, når det fremstillet korrekt. Det bruges ofte i produkter til opheling, eksem, rosacea og sårheling.
Havtorn er rig på essentielle fedtsyrer og indeholder en høj koncentration af omega-3, -6, -7 og -9 fedtsyrer. Disse nærer huden, forbedrer elasticiteten, styrker hudens barriere mod eksterne, skadelige påvirkninger og er derfor en vigtig anti-age-ingrediens.
Navn på ingrediensliste: Hippophae Rhamnoides Fruit Extract.
Produkteksempel: Defence Cream
Hvorfor bruger man grøn te i hudpleje?
Grøn te, helst økologisk, indeholder gavnlige mineraler og et ekstraordinært højt indhold af
antioxidanter. Især af de særligt stærke antioxidanter vitamin C og E samt polyfenoler, som anses for at være en af de stærkest antioxidanter. Grøn te er fyldt med vitaminer, polyfenoler og catheciner, og disse tre komponenter er især kendt for deres anti-aging-effekt og antioxiderende virkning. De mindsker oxidativ stress og fremmer en sund og spændstig hud.
Grøn te dulmer og beroliger oprørt hud, og polyfenoler beroliger inflammeret hud og bruges i stor stil til produkter rettet mod rosacea, sår- og eksempleje. Derudover modvirker grøn te sollys’ negative effekter i huden.
Navn på ingrediensliste: Camellia Sinensis Leaf Extract.
Produkteksempel: Control Cleanser by Men’s Room
Hvorfor bruger man kamilleekstrakt i hudpleje?
Kamille er antibakteriel, antiinflammatorisk og antiseptisk og er i stand til at neutralisere irritanters påvirkning af huden. Gennem sine milde og effektive ophelingsegenskaber er kamille særligt velegnet til meget tør, følsom og sensitiv hud, da ingredienserne trænger bedre ind i huden, og bruges derfor ofte i produkter til og efter barbering, f.eks. i aftershaves.
Dermatologer beskriver, at kamille kan have multifordele fra sårheling til forebyggelse af præmatur aldring, og studier viser endda, at kamille er bedre til at hindre bakterievækst i helende sår end tetracyklin. Kamille er derfor brugbart mod akne, ardannelse, inflammation rødme, eksem, hyperpigmentering og frie iltradikalers skader på huden.
Navn på ingrediensliste: Chamomilla Recutita Flower Extract.
Produkteksempel: Repair Spray
Hvorfor bruger man agurkeekstrakt i hudpleje?
Agurk, helst økologisk, har overraskende mange hudplejefordele. Udover at fugte og køle indeholder agurk blandt andet ascobinsyre (C-vitamin), der er vigtig for kollagendannelse
og pigmentdannelse; silicium, der stimulerer dannelsen af kollagen; og elastin, der sørger for hudens elasticitet. Indholdet af antioxidanter og mineraler samt evnen til at virke mildt i hudpleje uden at irritere huden gør, at agurk meget anvendt i hudpleje. Agurkeekstrakt er derudover meget fin førstehjælp til skadet, solskoldet eller nybarberet hud.
Navn på ingrediensliste: Cucumis Sativus Fruit Extract.
Produkteksempel: Repair Spray
Hvorfor bruger man ceramider i hudpleje?
50 % af hudbarrieren er lavet af ceramider: hudidentiske fedtstoffer og kæder af lipider. Ceramider hjælper huden med at holde på fugt og næring og beskytter mod irritation. Ved en svækket hudbarriere vil din hud blive tør og irriteret, og derfor er ceramider en ret væsentlig del af en sund hud og en stærk hudbarriere.
Ceramider optræder naturligt i mange hudplejeprodukter, og rent visuelt ser huden bedre ud ved brug af ceramider, idet den fremstår jævn, ensartet, fugt- og næringsmættet.
Ceramider NP er en af de bedste ceramider for huden, og den eneste vi anvender i by Men’s Room.
Navn på ingrediensliste: Ceramide (gerne ceramide NP)
Produkteksempel: Defence Cream.